Skolen er det værre som jeg troede!
Jeg kan ikke tro på folk længere. haha. Her kommer en anden historie.
I en undervisning skal studerende selv købe og udskrive nogle case study artikler på Internetet, der koster ca. 250 kr. Artiklerne er meget vigtige for undervisningen. Jeg har selvfølgelig købt dem i begyndelsen af semesteret.
Der var en pige der bad mig sende hende de alle artikler uden at betale noget.
-'Hey skilpadde, could you send the case study files to me, please? Oh really, thank you, thank you, bla bla bla...'
Jeg sendt dem hende, selv om jeg troede det ikke var retfærdigt. Men jeg troede hun er en slags ven, så jeg sendt nogle af artiklerne. Og bagefter hun bad mig sende resten af dem, fordi hun skal på arbejde (ikke arbejde, men måske studerende organisation) og hun kan udskrive alle på gratis. I emailen nævnte hun hvilken artikler hun ikke har modtaget endnu.
Men hver gang hun bad mig sende dem, følte jeg mig ikke godt. Jeg kom til at hade hende, fordi det så ud til at hun ikke har noget dårlig samvittighed mod mig. Hun kan bare modtage dem, godt! Men det er ret store artikler, så det tager lidt lang tid for mig at sende dem.
Jeg troede hun var tankefuld ven, og jeg vil ikke komme til hade hende, så jeg besluttet mig at fortælle 'we have to share the cost'. Ellers kunne vi ikke holde venskab, troede jeg.
Den dag er kommet.
-"I've been thinking about that. I think we should share the cost, then you don't have to feel sorry every time you ask me to send the file, and it is forbidden to do that. And I don't wanna hate you"
-"???? Why do I have to feel sorry?" "I didn't know I bothered you, so you don't have to send them. But last semster a German girl shared the articles with several people, but she never asked them to pay!"
Og hun gik.
Det var meget pinligt for mig at fortælle hende det. Men jeg ville holde godt venskab, så derfor jeg fortalte det. Ikke for penge! Hun valgte penge eller something cheap i stedet for at holde venskab. Hun følte sig slet ikke dårlig. Hun vil nok bede andre sende.
Er ret skuffet. Jeg ved ikke hvordan jeg kan snakke med hende nu.
Jeg kan godt forstå, hvis fattige studerende deler artiklerne ved at betale med andre. Men hvordan kunne jeg sige nej, da hun bad mig sende dem gratis! Bare hun var tankefuld og havde moral og god personlighed.
Måske er jeg 'too Japanses'.
