Hej! Jeg har haft travlt i den senere tid. Endelig er det weekend.
Nomalt læser jeg mest bøger om sprog. Grammatik, sprogbrug eller oversættelse.
I går kom jeg på en stor boghandel for at kigge på noget nyt. Men pludeslig kom jeg i tanke om en forfatter, som jeg altid ville læse. Hun hedder Mari Yonehara, og hun var i Tjek 60'erne da hun var teenager, fordi hendes far var repræsentant af japansk kommunisme parti og arbejdede som redaktør der for at udgave avis for alle kommunisme lande. Og hun gik i et speciel "sovejtiskskole", hvor rige families børn (de var alle fra højere klass) skulle gå. Derfor taler hun russisk rigtig godt. Bagefter blev hun tolk, nu er hun meget berømt ikke kun som tolk, men også forfatter.
Den bog jeg læst er om hendes minde om de gamle klasskammerater i skolen. Hun skulle hjem til Japan i slutningen af 60'erne, så hun skulle skiles med sine gode veninder. Efter hun vendte hjem til Japan, skete der en masse ting i Tjek også, og i øvrigt i de østlige Europa.
Hun kunne ikke sende brev til sine veninder længere, men efter 20 år rejser hun til sine veninders hjemmlande og prøver at se dem igen.....I bogen skriver hun hvordan hendes veninder oplevede og hvordan de skulle ændre sig.
Det var meget historisk og nostalgisk. Jeg vidste ikke hvordan de østlige lande var dengang, så jeg var meget chokeret da jeg læst bogen. Jeg læste bogen på to dage. Hun er tolk, så der er selvfølgelig nogle sprolige emner, og hendes måde at skrive på er meget sjov.
Bogen er ret populær i Japan. Men jeg synes, at bogen ikke bliver kendt i de andre land som Danmark, fordi danskere kender godt hvad der skete i Tjek eller Jugoslavian dengang, ikke?
For japanere er det noget nyt og chokerende. Den anden grund er at hun har en helt forskellig profil, så dumme japanere som mig blev tilstrukket af hende. Derfor blev den berømt i Japan, synes jeg.
Puha, det var et enormt stort emne. Men nu er jeg en stor fun af hende.
4 件のコメント:
Ah, jeg har også besøgt Tjekkiet på et tidspunkt. Bedre end en del andre lande jeg har besøgt.
Jeg ved ikke med andre der er opvokset i Danmark, men sådan en som mig der ikke er interesseret i historie overhovedet, ved altså ingenting om Europæisk historie, og det gælder naturligvis også Tjekkiet og Slovakiets historie, så ved at læse den der bog, har du allerede overgået mig i Europæisk historiekundskab!
Forresten synes jeg, at det er imponerende, at du normalt læser om sprogvidenskab. Det er jo tungt stof. Gør du det i fritiden?
hr. htt
Mmm, ja, jeg læser mest om sprogvidenskab normalt. Det ved jeg ikke hvorfor, men det er meget spændende at finde en beskrivelse om nordiske sprog, som er skrevet af en, der ikke kender dem så meget. Så prøver jeg at finde forfatterens fejl. haha.
Det er vist typisk for i hvert fald en japaner at føle nostalgik om de europæiske gammeldags hisotorie. Derfor er du ikke interresseret i den...måske. Og du kan godt lide kinesisk historie, ikke?
Hej Skildpadde
Jeg tror, at mange i mine forældres generation kender noget til forholdene i de østeuropæiske lande, fordi de hørte meget om det i nyhederne i gamle dage. Men når det kommer til unge mennesker, så tror jeg kun det er meget få, der har nogen ide om, hvad der foregik.
Det lyder som en spændende bog, du har læst. Og du læste den på kun 2 dage? Jeg kan ikke engang læse et menukort på 2 dage.
Goddag goddag, Skildpaddemand
Jeg er ikke interesseret i kinesisk historie, men kinesiske myter og sagn er lige sagen for mig.
Historie, er sikkert fint nok når man først kommer i gang, men for at komme skal jeg jo lige tage mig samme, haha!
コメントを投稿